Annonce
Nordvest

Tour de Klovn: Her spiser Casper og Frank i sæson otte

Hvor spiser Frank Hvam og Casper Christensen i ottende sæson af 'Klovn'? Det har vi fundet ud af og samlet alle stederne i en Tour de Klovn spiseguide. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
'Klovn' sæson otte er i fuld gang, hvor mange af scenerne finder sted på københavnske spisesteder. De spisesteder har vi samlet i en guide, så du kan følge i klovnenes fodspor.

Selvom vi ikke ønsker at sidde i samme tåkrummende situationer som Frank Hvam i serien 'Klovn' vil vi gerne befinde os på de samme spisesteder, som han færdes på i sæson otte.

Casper og Frank er nogle bespiste herrer, som kommer vidt omkring når, det gælder de københavnske spisesteder. Det har givet grobund for at nærstudere hvert afsnit for at kunne lave en komplet Tour de Klovn spiseguide.

Afsnit 1: Toto Vin og Spisebar

Toto Vin & Spisebar på Amagerbrogade 145 er første stop på Tour de Klovn. Foto: Jacob Hansen / Toto Vin & Spisebar

I første afsnit befinder Casper og Frank sig i en kælder med dæmpet belysning og en væg dækket af en stor vinreol, hvor Michael Carøe kommer i en uheldig situation med sit nye blogger-bekendtskab.

Det er Totos Vin og Spisebar på Amagerbrogade 145, som har den fyldte vinkælder med vin fra hele verden. Til vinen kan du vælge mellem en række mindre retter, som også er international inspireret eller deres fire retters menu til 445 kroner. Dertil kan du tilvælge en vinmenu med tre glas matchende vine til 345 kroner.

Du finder Totos Vin & Spisebar her.

Afsnit 2: Sokkelund Café & Brasserie

Sokkelund Café og Brasserie er en klassiker på Frederiksberg, som Casper og Frank ikke lader gå forbi, når 'Klovn' skal ud at spise. Foto: Sokkelund Café og Brasserie / Facebook

I afsnit to sørger nevøen Bo for at bestille bord til Casper og Frank på en lækker restaurant på Frederiksberg. Her er der tale om Sokkelund Café og Brasserie som emmer at franske fornemmelser, og de har en stor skare af kendte stamgæster, hvis du gør din research ud fra Instagram.

Sokkelund har et bredt udvalg af mad lige fra brunchmenu til 259 kroner til østers, tatar, moules frites, paté af perlehøne og mange flere franske fristelser.

Se hele menukortet fra Sokkelund Café & Brasserie på deres hjemmeside her.

Afsnit 3: San Souci

Det gamle værtshus, San Souci, er i dag en Frederiksbergsk perle med øl på fad og dansk smørrebrød. Foto: San Souci Restaurant & Vinstue/ Facebook.

I afsnit tre besøger de to klovne to spisesteder. Begge på Frederiksberg, selvfølgelig. Første sted er San Souci sammen med Dejan Čukić, som har sin helt egen måde at komme ud af uønskede venneaftaler.

San Souci på Frederiksberg har over 100 år på bagen som værtshus, men brillerer i dag som yndefyld indrettet vinstue med dansk smørrebrød og franske bistro retter.

Smørrebrødene starter fra 69 kroner stykket og deres San Souci paprikagryde får du for 175 kroner. Se San Soucis mad og vinkort her.

Afsnit 3: Restaurant Frederiks Have

Selvom Frederiks Have på Frederiksberg har en plads i den danske Michelinguide har de menuer, hvor alle kan være med. De tilbyder både frokostanretninger og større aftenmenuer. Foto: Frederiks Have / Facebook.

Da Dejan laver en 'Dejan' på Frank giver det anledning til at tage ud og spise igen. Frank og Mia bevæger sig ikke langt fra hjemmet, men holder sig til Frederiksberg hvor de vælger fem anretninger hos Restaurant Frederiks Have, som er nævnt i den danske Michelin Guide.

Her får du dejlig dansk mad, hvor en tre frokostanretninger koster 350 kroner. Du kan også tage en 'En aften på Haven', som indebærer caviar og champagne, fem retter mad med vinmenu samt kaffe og sødt til 1200 kroner. Vi gætter på, at det var denne omgang som Frank og Mia havde bestilt inden de blev narret af en 'dobbelt Dejan'.

Læs mere om Frederiks Have her.

Afsnit 4: Fasangården

Fasangården i Frederiksberg Have blev opført til opdræt af fasaner til de kongelige jagter under Christian d. 5. i 1682. I dag serverer de nordisk inspirerede retter og har indrettet gårdhaven med petanquebaner. Foto: Fasangården / Facebook.

Denne artikel nærmer sig en spiseguide til Frederiksberg, for i fjerde afsnit befinder Casper og Frank sig endnu engang i Københavns nabo kommune, hvor de denne gang er på restaurant Fasangården.

Fasangården har de sidste tre år gennemgået et større forvandling fra fornem embedsbolig til nordisk inspireret restaurant. Her har Klovn-gutterne været vakse og booket bord i Fasangårdens smukke suite med de kulørte tapeter.

Fasangården tilbyder a la carte menu til frokost og otte serveringer til aften for 595 kroner.

De har også en stor gårdhave, hvor det er muligt at leje en petanquebane og op til 4 sæt petanquekugler for kr. 50 kroner i timen.

Du kan læse mere om Fasangårdens historie og restaurant på deres hjemmeside her.

Afsnit 6: Basso

Basso i indreby byder på mange små italienske retter, hvor du med fordel kan bestille lidt forskelligt til bordet eller gå all in på 10 eller 13 serveringer. Foto: Basso Kbh / Facebook.

I sjette afsnit nyder Casper og Frank en herlig middag på Basso i Dronnings Tværgade. Aftenen ender med alt for mange drinks, hvilket er optrapningen til en konflikt med Mia.

Restaurant Basso baserer deres koncept på italiensk social dining, hvor du kan få 10 serveringer for 398 kroner eller 13 retter for 498 kroner. Du kan også vælge fra deres a la carte menu, hvor de anbefaler tre retter per person.

Basso har selvfølgelig også en fin vinliste og en signatur cocktail med Martini, æggevider, citron, hvidvin og appelsin, som du sikkert kan blive klovn-stiv af, hvis du bestiller nok.

Læs mere om Basso her.

Annonce
Nordvest

Lørdagens coronatal: 749 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordvest

Børn bygger egen skaterrampe ved Smedetoften

KULTUR

Populær tradition for børn vender tilbage: I år er alt næsten som det plejer

Natur

Københavnerne vil hjælpe naturen i stort projekt – og du kan være med

Butiksnyt

Raske Penge sælger Raske Planter: Hamp til hele landet fra et lager i Nordvest

Samfund

Efter stort fald under corona: Nu er indbrudstyvene tilbage

Miljø

Gode trafikale forhold på Tagensvej har lange udsigter: Det ene projekt overtager det andet

Byudvikling

Central vej lukker i årevis: - Vi gør, hvad vi kan for at hjælpe folk

Annonce