Annonce
Kultur

Rød løber ved Reumert Pris-uddelingen: Kirsten Olesen kunne fejre 50-års skuespiller-jubilæum i Odeon

Kirsten Olesen kunne fortælle, at det præcis er 50 år siden, hun blev uddannet i Odense. Foto: Victor Bebe Larsen
Der var fyldt med kendisser på den røde løber i Odeon i Odense, da der søndag aften var uddeling af den fornemmeste teaterpris.

Kirsten Olesen kunne søndag fejre, at det præcis er 50 år siden, hun blev uddannet som skuespiller ved Odense Teater.

- Jeg blev uddannet sammen med blandt andre Sonja Oppenhagen. Det er underligt, at det er så mange år siden, og jeg ved heller ikke, om jeg skal fejre det, fortalte hun på den røde løber.

- Jeg kom tidligt i dag, så kunne jeg gå en tur i Odense, blandt andet fik jeg kigget ind ad vinduerne til H.C. Andersens Barndomshjem.

Annonce

Kirsten Olesen var nomineret til Årets kvindelige hovedrolle i "Et tysk liv" på Det Kongelige Teater.

- Det er en rolle, jeg gerne vil huskes for, en rolle der har betydet meget for mig, sagde Kirsten Olesen, der holder sommerferie indtil en gang i efteråret.

Andreas Jebro har en fortid på Odense Teater i "Den vægelsindede". Foto: Victor Bebe Larsen


Andreas Jebro var blandt andet kommet for at støtte sin hustru Amalie Dollerup, der var en af de to værter på scenen.

- Jeg skal ind og sende hende en masse god energi, og så er det rart at se de gamle ansigter igen. Vi skuespillere har været gemt væk, siger Andreas Jebro, der endnu ikke ved, om han skal være med i næste sæson af "Badehotellet".

- Forfatterne sidder i øjeblikket og skriver.

Natalí Vallespir Sand og Mikkel Bay Mortensen. På det tidspunkt vidste de ikke, at hun en times tid senere skulle stå med en Reumert-pris i hånden. Og så skulle de hjem og feste i Odenses Vesterbro-kvarter. Foto: Victor Bebe Larsen

Natalí Vallespir Sand havde det ikke særligt godt, da hun stod på den røde løber.

- Jeg er vant til at stå på en scene, men nu er jeg her som privatperson, fortalte Natalí, der forinden havde været ude at spise med Nanna Bøttcher, som også var nomineret som Årets kvindelige ensemblerolle.

- Vi sad på Nelle's på Odense Teater og snakkede det hele lidt ned på jorden, fortalte Natalí, der havde gemt sin tale godt nede i håndtasken. Den fik hun brug for en times tid senere.

Hendes mand, Mikkel Bay Mortensen, var til gengæld helt rolig. Han var selv nomineret til Årets mandlige birolle for nogle år siden.

Frank Thiel flankeret af Niels Ellegaard og Maja Schulin. Foto: Victor Bebe Larsen

1. marts flyttede Frank Thiel til Dronningensgade i Odense for at tiltræde sit engagement på Odense Teater, men så blev landet lukket ned. Thiel nåede dog at spille med "Alle gode ting", et samarbejde mellem Nørrebro Teater og Odense Teater.

- Forestillingen nåede kun at spille i København og nåede aldrig til Odense, fortæller Frank Thiel, der er nomineret til Årets mandlige hovedrolle.

Hans næste forestillinger på Odense Teater er "En folkefjende" og "Laser og pjalter" i den kommende sæson.

Mia Lerdam og Magnus Bruun. Foto: Victor Bebe Larsen

Magnus Bruun og Mia Lerdam kom som repræsentanter for skuespillerforbundet. Begge er uddannet i Odense.

Magnus har været med i flere udenlandske tv-serier.

- Lige nu spiller jeg hovedrollen i computerspillet "Assassin's Creed Valhalla", fortalte han.

Jakob Bjerregaard Engmann med sin hustru Sidsel Marie Engmann. Foto: Victor Bebe Larsen

Jakob Bjerregaard Engmann, direktør for Baggårdsteatret i Svendborg, håbede, at hans teater hentede prisen som Årets teater.

- Jeg er ovenud begejstret. Det er jo brancheprisen, det er jo ikke noget, man tager for givet for et sydfynsk egnsteater.

Sophie Lauring, uddannet på skuespillerskolen i Odense og bosat i Kerteminde, har skiftet direktørtitel.

Tidligere var hun chef for Mungo Park Kolding, men det er nedlagt og i stedet er opstået Kolding Egnsteater.

- Det er samme personale og samme lokalitet. Og vi har første premiere i september på "Syren. Hawaii. Undulat", fortalte hun.

Rød løber reumert. Foto: Victor Bebe Larsen


Rød løber reumert. Foto: Victor Bebe Larsen


Esben Smed med ledsager. Foto: Victor Bebe Larsen


Morten Kirkskov til venstre. Foto: Victor Bebe Larsen


Morten Messerschmidt og Dot. Foto: Victor Bebe Larsen


Rød løber reumert. Foto: Victor Bebe Larsen


Rød løber reumert. Foto: Victor Bebe Larsen


Rød løber reumert. Foto: Victor Bebe Larsen
Kulturminister Joy Mogensen. Foto: Victor Bebe Larsen


Rød løber reumert. Foto: Victor Bebe Larsen
Rød løber reumert. Foto: Victor Bebe Larsen
Jens Albinus. Foto: Victor Bebe Larsen
Jimmi Jørgensen. Foto: Victor Bebe Larsen


Rød løber reumert. Foto: Victor Bebe Larsen
Rød løber reumert. Foto: Victor Bebe Larsen



















Annonce
Sport

Christian Eriksen skal have indopereret en pacemaker

Nordvest

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Butiksnyt

Rasmus var kreativ direktør: Nu vil han sælge softice på Frederiksborgvej

Byens Bedste LIV

Billetsalget til Danmarks største madfestival, Copenhagen Cooking, starter i dag

Sport

Fire nye dyt i bamsen: Danmark rev russerne midt over i vild spille-rus

Alarm 112

Tiltale: 60-årig stedfar forgreb sig på 15-årig pige ved at narre hende

Samfund

Denniz troede alt var godt: Nu er Fuglereden i fare igen

Sommerliv

Kommunen i kærkommen kovending: Åbner alligevel nogle af byens soppebade

112

Indbrud hos frisør: Det var ren masseødelæggelse

Det sker

Nordvest får nyt mødested: Plads til fodbold og fællesspisning

Alarm 112

19-årig mand sigtet for dødskørsel på Tagensvej: Han havde stoffer i blodet

112

Knivstikkeri i København: Mistænkt er anholdt

Erhverv

Sygeplejersker afviser overenskomst: Her rammer strejken

Annonce