Annonce
Butiksnyt

Nicole og Marius er frygtløse: Vil bryde forbandelsen der hviler over Smedetoften 25 med en god burger

Marius Klepacz og Nicole Phongphitak ejer Smedetoftens Takeway, hvor de sælger burgere til de lokale i Nordvest. Foto: Simon Schmidt
På Smedetoften 25 ligger et lokale, som i årenes løb har haft en del forskellige ejere. Nu ligger der en burger-bar. Ejerne vil bryde forbandelsen.

- Der hviler en forbandelse over det her lokale, siger Nicole Phongphitak.

Det fik hun i hvert fald fortalt igen og igen af beboere i Nordvest, da hun overtager lokalet på Smedetoften 25, der ligger lige overfor Irma.

Hun ejer spisestedet Smedetoftens Takeaway sammen med Marius Klepacz, hvor de sælger burgere.

Annonce

Grunden til at de to ejere er blevet fortalt, at lokalet er forbandet er, fordi facaden har skiftet udseende mange gange. Beboerne i Nordvest har set flere forretninger komme og gå igen.

Vil bryde forbandelse

Nicole Phongphitak og Marius Klepacz har selv skiftet facade, fordi deres første koncept ikke var holdbart.

- Vi åbnede biksen under lockdown. Så det er op ad bakke fra start. Første koncept var ugemenuer. Det var tidskrævende, og vi kunne ikke få det til at køre rundt. Nu fokuserer vi på det, som vi er gode til. Nemlig street-food. Vi laver vildt gode burgere, siger Marius Klepacz.

Hos Smedetoftens Takeaway kan du bestille burgere, og de har et stort udvalg. Foto: Simon Schmidt

Selvom Nicole Phongphitak og Marius Klepacz blev advaret om forbandelsen i lokalet på Smedetoften 25, så var de ikke til at skræmme.

- Vi vil ikke være endnu en biks, der drejer nøglen om, siger Nicole Phongphitak.

Marius Klepacz kender en af de tidligere ejere af lokalet i Nordvest, så han vidste godt på forhånd, at mange har prøvet lykken.

- Jeg kan næsten ikke selv finde ud af, hvad der har været og ikke har været her. Jeg kender til de seneste fire spisesteder. Der har været et bageri, en thai-vegetar-biks, Møller´s café og så lige før os var der nogle drenge, der solgte pandekager.

Annonce

De lokale har en holdning

Inde i Facebook-gruppen 'Det sker i Nordvest' bliver den nye burger-bar debatteret.

Rigtig mange er glade for den. Men der også lokale beboere, der er mere skeptiske.

Der hviler en forbandelse over det her lokale

Nicole Phongphitak.

Nogle forudser, at Smedetoftens Takeaway snart lukker, fordi butikkerne aldrig holder særligt længe.

Andre ønsker at der åbner en butik, der tager udgangspunkt i, hvad kvarteret mangler. De mener, at alle butikkerne der åbner har et ønske om, at komme med på den“hippe nordvest-bølge". I stedet ønsker nogle, at der åbner en almindelig bager, grønthandler eller en simpel kiosk.

Annonce

Vi giver ikke op

Nicole Phongphitak og Marius Klepacz giver ikke op.

- Vi smutter ikke. Vi har følt en stor opbakning. I særdeleshed under lockdown, hvor folk har fortalt, at de er glade for, at vi er her. Vi føler os meget velkomne.

Nu er ejerne blevet forelsket i Nordvest.

- Vi er vilde med området. Det er råt og har sjæl, siger Marius Klepacz.

Nicole Phongphitak supplerer.

- Vi vil ikke være en del af gentrificeringen af Nordvest. Vi er nede på jorden, og her er plads til alle, siger Nicole Phongphitak.

Siden de er begyndt at lave burgere har rigtig mange spurgt, hvad de sælger. Det spørgsmål blev Nicole Phongphitak træt af.

- Nu skal der ikke være tvivl længere. Så jeg har lavet to skrigende burgerskilte, som man kan se på flere kilometers afstand. Nu skal folk ikke være i tvivl om, hvem vi er og hvad vi sælger, siger Nicole Phongphitak.

Annonce
Sport

Chris Anker Sørensen er omkommet efter trafikulykke i Belgien

Nordvest

Torsdagens coronatal: Antal corona-indlagte falder til det laveste siden først i august - yderligere fire er døde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Byudvikling

Borgmester om jernbane: Den er en massiv barriere

Trafik

Nødvendigt asfaltarbejde på Bispeengbuen: Det betyder det for dig

Danmark fortæller

Hele familien gik ned med corona - femårige Nellie blev ramt af sjælden efterve

Samfund

Fond havde 1,35 mio. kr. i ubrugte tilskudsmidler: Pengene er betalt tilbage

Nordvest

Løvkvist til DF-årsmøde: Den weekend, Pia Kjærsgaard mistede sit parti

Byudvikling

Se, hvilke veje der snart ensrettes i Nordvest

Samfund

Skilt skrevet på dansk skaber forvirring blandt romaer på Lyngsies Plads

Nordvest

14.028 klip i kørekortet på et halvt år: Alt for mange er optaget af mobiltelefonen i trafikken

byliv

Ny hæder til København: Kåret som verdens sikreste by

Trafik

Utryg nabo til Nordvest-kryds: Biler kører ofte over for rødt i høj fart

Samfund

Gouzel er kommet meget i Frivillighuset: Hun blev som et familiemedlem

Byudvikling

Det er nu eller aldrig: Halvdelen af Bispeengbuen skal rives ned

Annonce