Annonce
Udødelige unge

Mammagurden Tanja: Jeg efterlader aldrig nogen alene på Sigurdsgade

De unge kalder Tanja fra Sigurdsgade for Mammagurden, fordi hun som en anden mor altid sørger for, at ingen føler sig alene eller efterladt af deres venner. Foto: Privat
Den populære natklub, Sigurdsgade, er hver weekend en smeltedigel for fulde unge. -Men ingen skal være utrygge eller alene, siger barmutteren Tanja, der har ét specielt godt råd til et trygt unge- og natteliv i København.

Klublivet kører igen på fuld skrue. Tusindvis af unge strømmer ind og ud af Københavns mange forskellige barer og diskoteker. Men føler de unge sig trygge, når de står og danser igennem til Beyonce, eller er frygten for, at en person putter noget i drinken, efterhånden noget, der følger med ind forbi dørmanden?

På diskoteket Sigurdsgade sætter personalet fokus på, at de unge har en tryg oplevelse, når aftenen skal danses væk.

- Vi står altid klar til at hjælpe med de ting, vennerne ikke kan klare, lover Mammagurden, der bærer det borgerlige navn, Tanja Sofie Mortensen.

Annonce

En Mammagurd, er en slags mor fra Sigurdsgade.

-Må jeg kalde dig for mor?

- Den sætning har jeg hørt fra flere unge, og selvfølgelig må de det, jeg er sikker på det også bidrager til en mere tryg bytur, griner Tanja.

Relationer betyder alt

Hun har mange hatte på i løbet af ugen, men når weekenden kommer, står Tanja klar med resten af Sigurdgades personale, til at hjælpe de festlige unge mennesker, der har brug for en hånd.

Vi står altid klar til at hjælpe med de ting, vennerne ikke kan klare.

Mammagurden Tanja

- Relationer betyder alt, siger Tanja, som derfor altid husker at snakke med stamkunderne.

En snak med den unge gymnasieelev, Linus Tangaard Leffler tegner samme billede.

- Jeg føler mig altid tryg, når jeg er på Sigurdsgade. Jeg kommer altid med en masse venner, og kender endnu flere derinde. Jeg vil alligevel sige, at det mest er fordi, jeg kender så mange på klubben, jeg føler mig tryg, det gør jeg ingen andre steder, men personalet betyder også meget, siger Linus.

Tanjas 3 gode råd til både klubber og gæster, for en succesfuld aften:

Skabe relationer til de unge, det skaber tryghed.

Vær sikker på, de mennesker, der kommer på klubben, kommer uden dårlige intentioner.

Altid hold øje med din drink!

Det er altid en god ide at have et par venner tæt ved.

ØsterbroLIV og Gefion Gymnasium sætter fokus på ungeliv

Det skal være lige så sjovt og trygt at komme hjem fra byen, som at gå ud i byen. Derfor sætter ØsterbroLIV sammen med 2. J fra Gefion Gymnasium både ungeliv og natteliv på dagsordenen. Det sker med historier om tryghed i byen, venskaber, psykisk sårbarhed, pres i skolen på en konstruktiv måde, så der både kommer bud til, hvordan man får det sjovt, når man går ud, men også trygt, når man skal hjem igen.

Vi håber, du vil tage godt imod både de unge journalistaspiranter og deres historier om lokale københavnere.

Har du kommentarer eller idéer til opfølgende historier, må du meget gerne skrive til os på andre@osterbroliv.dk eller 31 12 26 10.



Annonce
Annonce
Danmark

Mandagens coronatal: 570 er testet positive siden i går

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Samfund

Omstridt plads i bedring: Det ulovlige marked skal ikke vokse igen

Nordvest

Vi har mistet en ægte københavnerdreng: Sidney Lee død kun 43 år gammel

Nordvest

Nu er der kun tre PCR-teststeder tilbage i København

boligjagt For abonnenter

Kender du de skjulte smutveje? Her er 3 måder, du kan få foden indenfor på lejemarkedet

Dalls analyse: ”Vikaren fra himlen” lukker og slukker for Kristendemokraterne

Nordvest

Donation på 35 millioner puster liv i historisk område i Nordvest: - Det er et enestående sted

Holger og konen sagde nej til unionen og gik fra hinanden - nu siger han ja til at forlade sit eget forbehold

Annonce