Annonce
Samfund

Kommunen sender invitation til tusindvis af københavnere: De skal forme den by, de bor i

- Jeg håber, at mange københavnere vil være en del af Borgerpanelet, lyder det fra Lars Weiss (S). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

København er københavnernes by.

Derfor har Københavns Kommune besluttet at invitere tusindvis af københavnere til at blive en del af kommunens Borgerpanel. Formålet er, at borgerne løbende giver deres mening til kende om byens udvikling – og at de er med til at forme fremtidens København.

Københavnerne bliver hørt om alt fra cyklisters tryghed i bestemte vejkryds til opsættelse af altaner og brug af byens grønne områder.

Annonce

Panelet har indtil nu bestået af cirka 3000 københavnere – men det bliver gevaldigt ændret. Kommunen vil nemlig have endnu flere københavnere – fra alle bydele, aldersgrupper og samfundslag – til at komme med deres mening om den by, som de alle er en del af og benytter til hverdag.

- København er først og fremmest københavnernes by, og derfor skal alle have mulighed for at fortælle kommunen, hvordan vi kan gøre byen endnu bedre at bo i. Jeg håber, at mange københavnere vil være en del af Borgerpanelet og på den måde være med til at forme den by, de bor i, påpeger overborgmester Lars Weiss (S) i en pressemeddelelse.

Han opfordrer især unge københavnere, der i dag er underrepræsenteret i Borgerpanelet, til at melde sig ind.

Omkring 160.000 borgere har fået brev i deres e-boks med en invitation til at blive en del af Borgerpanelet og dermed få indflydelse på den by, de bor i.

Panelet blev dannet i 2008 for at sikre, at københavnerne i høj grad bliver hørt om borgernære temaer og udvikling af diverse områder i byen.

Annonce
Nordvest

Lørdagens coronatal: 749 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordvest

Børn bygger egen skaterrampe ved Smedetoften

KULTUR

Populær tradition for børn vender tilbage: I år er alt næsten som det plejer

Natur

Københavnerne vil hjælpe naturen i stort projekt – og du kan være med

Butiksnyt

Raske Penge sælger Raske Planter: Hamp til hele landet fra et lager i Nordvest

Samfund

Efter stort fald under corona: Nu er indbrudstyvene tilbage

Miljø

Gode trafikale forhold på Tagensvej har lange udsigter: Det ene projekt overtager det andet

Byudvikling

Central vej lukker i årevis: - Vi gør, hvad vi kan for at hjælpe folk

Annonce