Annonce
Butiksnyt

Kira og Agnes sætter Nordvest på strikke-kortet: Vi kan noget, som ingen andre kan

Kira Dynnes Svendsen og Agnes Martine Nielsen mødte hinanden på deres ph.d studie. Nu har de lavet en strikkeopskrift-portal. Foto: Rebcca Veinø Johansen.
Nu er det slut med støvede strikkeopskrifter, som ikke passer i hverken stil eller form. Kira og Agnes har udviklet en strikkeopskrift-generator, som med få klik kan genere opskriften på din drømmetrøje.

Om man strikker eller ej, så er her en interessant historie om to kvinder, som tilbage i 2020 tog strik til et nyt niveau. Det er en historie, om hvordan strikkeriets opskrift-univers fik ændret sit narrativ 180 grader med matematisk modellering efter en tur til kaffemaskinen. For selvom corona har åbnet fleres øjne for det at strikke, så er det langt fra alle, der har haft den gode strikkeopskrift mellem hænderne - altså opskriften som med sikkerhed passer, når værket er færdigt. Det her er en historie, som meget vel kan gå hen og åbne øjnene for nye muligheder. Og kan du lide at strikke, så er det bare endnu bedre.

Kira Dynnes Svendsen og Agnes Martine Nielsen er kvinderne bag den Nordvest-fødte strikkeopskrift-generator Almaknit. Den gør det muligt at omdanne drømmen om den perfekte striktrøje til en faktisk strikkeopskrift. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men ifølge den lille startup er der noget om snakken.


Annonce

For mig var det helt utænkeligt bare at strikke løs og satse på, at det nok skulle gå. Men selvfølgelig kan man strikke sådan. Jeg turde bare ikke.

Kira Dynnes Svendsen


Med solid strikke-erfaring krydret med en del frustration over garn-tykkelse og strikkefasthed har støvede og ubrugelige strikkeopskrifter i mange år redet Kira Dynnes Svendsen som en mare. For hende har det været utænkeligt og ikke en option at vriste sig løs fra strikkeopskriftens ubarmhjertige klør - så hellere bare strikke til øverste hylde i skabet.

- Jeg har altid været en autoritetstro strikker. Jeg har holdt mig til opskriften og skulle ikke nyde noget af at afvige fra den. Og så kan det godt være, at trøjen aldrig er kommet på, fordi den hverken var min stil og da slet ikke pasform, men hvad skulle jeg gøre - jeg ville bare gerne strikke, fortæller Kira Dynnes Svendsen.

Strikke-anarki

Vi skal tilbage til sommeren 2017, hvor de to kvinder første gang stødte på hinanden - begge som ph.d studerende på DTU. Her var matematik og data nøgleordene - og bestemt ikke strikkefasthed. Det kom først senere, hvor pauser blev til pusterum hvor der blev talt strik.

Nu bliver det nørdet, for lige så forskellig tilgang de to har til data qua deres overbevisning og uddannelse, lige så forskellig er deres tilgang til strik også.

Almaknit er navnet på den Nordvest-fødte strikkeopskrift-generator, som skal hjælpe strikke-glade med at strikke deres drøm af en trøje. Foto: Rebcca Veinø Johansen.

Hvor Kira Dynnes Svendsen altid har fulgt opskriften til punkt og prikke, så var Agnes Martine Nielsen kort tid for inden sprunget ud som strikke-anarkist - en diametral modsætning til hendes kompagnon. Da de to kvinder mødtes, var Agnes Martine Nielsen på trøje nummer tre – hendes trøjer lå i modsætning til Kira Dynnes Svendsens ikke i skabet - de blev brugt.

- Jeg troede ikke, det var muligt at strikke som Agnes. For mig var det helt utænkeligt bare at strikke løs og satse på, at det nok skulle gå. Men selvfølgelig kan man strikke sådan. Jeg turde bare ikke, siger Kira Dynnes Svendsen.

En oktoberdag i 2019 var det endnu engang blevet tid til en kaffepause. Snakken gik på strik og de udfordringer, der endnu engang havde bidt fra sig.

- Jeg gik hen til kaffemaskinen, og der slog det mig, at alle opskrifter i bund og grund er ens. Der er naturligvis variationer, men grundopskriften er den samme. Jeg overvejede om det ikke ville være muligt at opbygge en opskrift i dele. Sådan gik det til, fortæller Agnes Martine Nielsen.

Kira Dynnes Svendsen kunne straks følge de tanker, som Agnes Martine Nielsen havde gjort sig på vej til kaffemaskinen - og var klar til at springe ud i det.

Fra idéen udsprang, til den første trøje blev strikket ud fra en prototype i Agnes hjem i Nordvest, gik der ikke lang tid. Allerede i december 2019 var første trøje klar. Kira sagde sin ph.d op, og Agnes gik på deltid kort efter. Almaknit gik i luften april 2020 og har under corona haft stor succes.

Annonce

Nordvest trøjen

Ifølge makkerparret vil der altid være grænser for, hvad man kan lave af opskrift-kombinationer, men når det så er sagt, så ligger der lige nu over 6.289.900 sammensætninger i værktøjet, så chancen for at man kan sammensætte lige præcis den trøje, man drømmer om, den er stor.

- Vi sikrer, at den valgte kombination af en trøje bliver harmonisk og hænger sammen hele vejen ned igennem. At den ikke bliver for lang eller for kort ud fra ens egen strikkefasthed og garn-ønske. Vi drømmer om, at folk tager vores værktøj til sig - bliver mere frie og kreative i deres strikkeproces velvidende om, at opskriften vil passe dem, når trøjen er færdig. Og så kan de lade os om matematikken bag, siger Kira Dynnes Svendsen.

En af de trøjer som Almaknit har designet og døbt, er 'Nordvest trøjen' med tilhørende hue. Farven på trøjen er ifølge Agnes Martine Nielsen inspireret af en af Nordvests gule vægge. Den er en hyldest til bydelen, hvor det hele startede - hvor idéen blev videreudviklet og blev til handling.

Annonce

20 trøjer

Kræfterne bag Almaknit er ikke i tvivl om, at deres baggrund indenfor matematisk modellering, statistik og programmering kun har været en fordel.

- Havde vi ikke haft den tekniske forståelse af opbygningen af det data mæssige, var det ikke sikkert, at vi havde kunnet rykke så hurtigt. Det er fantastisk, at kunne kombinere de to ting man holder allermest af, siger Agnes Martine Nielsen, som siden portalen gik i luften for godt et år siden har strikket sin trøje nummer 20.

Annonce
Sport

Christian Eriksen skal have indopereret en pacemaker

Nordvest

Onsdagens coronatal: 223 testet positiv det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Butiksnyt

Rasmus var kreativ direktør: Nu vil han sælge softice på Frederiksborgvej

Byens Bedste LIV

Billetsalget til Danmarks største madfestival, Copenhagen Cooking, starter i dag

Sport

Fire nye dyt i bamsen: Danmark rev russerne midt over i vild spille-rus

Alarm 112

Tiltale: 60-årig stedfar forgreb sig på 15-årig pige ved at narre hende

Samfund

Denniz troede alt var godt: Nu er Fuglereden i fare igen

Sommerliv

Kommunen i kærkommen kovending: Åbner alligevel nogle af byens soppebade

112

Indbrud hos frisør: Det var ren masseødelæggelse

Det sker

Nordvest får nyt mødested: Plads til fodbold og fællesspisning

Alarm 112

19-årig mand sigtet for dødskørsel på Tagensvej: Han havde stoffer i blodet

112

Knivstikkeri i København: Mistænkt er anholdt

Erhverv

Sygeplejersker afviser overenskomst: Her rammer strejken

Annonce