Annonce
Politik

Hovedløse valgplakater flyder i byen: I sidste ende betaler borgerne regningen

Kommunalvalget er forbi, og nedtagning af valgplakater er derfor i fuld gang. Men hvem skal betale oprydningen af de hovedløse valgplakater? Foto: Rebecca Veinø Johansen
Efter de forskellige valgplakater har domineret bybilledet i en lang periode, er det tid til nedtagninger. Men hvad med de hovedløse valgplakater, der ingen synlig ejer har?

Et af de helt store samtaleemner, ud over mærkesager i kommunalvalgs-regi, har været temaet valgplakater. Der er dem, der har givet lidt ekstra for at sikre, at deres ansigt ville forblive påklæbet den opsatte plade, så er der dem, som bevidst har sparet, og slutteligt er der dem, der har troet, at de købte et godt produkt, men i stedet købte katten i sækken.

Eksempler herpå kan findes på banebroen ved Bispebjerg Station på Tagensvej, hvor der hænger en lang række plakater uden hoved.

Valgplakaternes tilstedeværelse i bybilledet har været massiv, og det har været nærmest uundgåeligt for borgere at lægge mærke til dem. Om man elsker eller hader dem, så har de i hvert fald udfyldt en rolle.

Annonce

Det er partiernes ansvar at fjerne valgplakaterne senest 24. november klokken 23.59.

Jakob Hjuler Tamsmark

Men hvad med dem, der ikke har kunnet klare mosten med vind og vejr og står som hvide skærme uden ansigt, navn eller parti-logo – og altså helt uden afsender?

Lige præcis afsenderen er vigtig, for lige meget om man har købt en kat i en sæk eller en Rolls Royce-model af en valgplakat, så er reglerne ens for alle partier, som har bidraget til det farverige valgplakats-mekka:

Alle plakater skal nemlig være nedtaget og fjernet fra bybilledet senest otte dage efter valget.

Byens borgere betaler i sidste ende

Jakob Hjuler Tamsmark, enhedschef i teknik- og miljøforvaltningen i Københavns Kommune, forklarer hvordan:

- Det er partiernes ansvar at fjerne valgplakaterne senest 24. november klokken 23.59. Forvaltningen runderer herefter byen og nedtager de efterladte valgplakater. Regningen for arbejdet sendes til de partier, hvis valgplakater vi har taget ned. Regningen afspejler de konkrete udgifter, forvaltningen har haft til at tage valgplakaterne ned, og prisen bliver derfor først beregnet, når valget er overstået.

Hvad sker der med de plakater, der ikke har klaret sig gennem valgkampen?

- Valgplakater skal altid være forsynet med navn og kontaktoplysninger på den person, der er ansvarlig for ophængningen. Derfor kan vi muligvis finde frem til valgplakatens ejer, selvom kandidatens ansigt, navn og parti er skyllet af. I de tilfælde, hvor vi ikke kan finde frem til den ophængningsansvarlige, er det forvaltningen, der afholder omkostningerne forbundet med nedtagning, udtaler Jakob Hjuler Tamsmark.

Forvaltningen afholder altså omkostningerne for de ejerløse, hvide valg-plader, som partierne bevidst eller ubevidst ikke har hentet hjem. Her medgiver de, at det til syvende og sidst er byens borgere, som kommer til at punge ud. I forlængelse heraf understreger forvaltningen, at det derfor er vigtigt, at partierne er opmærksomme på selv at nedtage de hovedløse valgplakater.

Det står først klart i løbet af næste uge, om de hvide, ansigtsløse valgplakater når at blive taget ned af partierne selv inden fristen.

Annonce
Kaos

Bilister i Nordvest må lede i timevis: Hvorfor er der ikke parkeringspladser til alle med en p-licens?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Byudvikling

Karl insisterer: Jeg kalder den Palæstinas Plads

Corona

Testcenter vender tilbage til Nordvest

Det sker

Den frække julegave: sex-legetøj, gløgg og gode tilbud

Koldblodige drab

Nye bevægelser i den kriminelle underverden: Derfor er politiet ekstra bekymret over bandeskyderier

Forsvarsministeriet har overforbrug i milliardklassen

Skyderier

Bande-skyderier får nu konsekvenser: Det er fuldstændig uacceptabelt, siger politiet

Byudvikling

Navngivning af ny plads: Det skal den hedde

Fællesskab

Skak har vokseværk i Nordvest: - Du spiller ligesom Magnus Carlsen

Vaccine tilpasset Omikron kan være klar til marts

Byudvikling

Studielandsby på vej: Umuligt at købe jord medmindre man har en guldske i røven

2. advent

NordvestLIVs adventsgave: Vind den en smukkeste lampe fra Design By Us

corona-belønning For abonnenter

Se, hvem der får 5.600 kroner i bonus: Kommunen belønner udvalgte medarbejdere for deres corona-indsats

Annonce