Annonce
Samfund

Fond havde 1,35 mio. kr. i ubrugte tilskudsmidler: Pengene er betalt tilbage

Fonden De Åbne Rum, der har advokat Knud Foldschack som bestyrelsesformand, har i maj og august betalt samlet 1,35 mio. kr. tilbage i ubrugte tilskudsmidler. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Fonden De Åbne Rum, der har advokat Knud Foldschack i spidsen, betalte i maj og august ubrugte tilskudsmidler tilbage.

1,35 mio. kr. Det er, hvad Københavns Kommune har opkrævet hos Fonden De Åbne Rum, der driver Folkets Hus på Nørrebro. Beløbet svarer til, hvad fonden i 2019 og 2020 havde i ubrugte tilskudsmidler.

Over for KøbenhavnLIV oplyser Københavns Kommune, at pengene er betalt tilbage.

- Kultur- og Fritidsforvaltningen kan oplyse, at Fonden de Åbne Rum har tilbagebetalt opkrævede tilskudsmidler. Det er sket henholdsvis i maj og i august måned 2021, skriver Solvejg Schultz-Jakobsen, leder af rådhussekretariatet og pressechef i Kultur- og Fritidsforvaltningen i en mail.

Annonce

KøbenhavnLIV kunne i sidste uge fortælle om millionkravet. Det skete, efter en whistleblower havde henvendt sig til kommunen, fordi personen blandt andet mente, at ubrugte tilskudsmidler i Fonden De Åbne rum 'ikke bliver tilbagebetalt til kommunen', sådan som reglerne ellers foreskriver.

Fonden er nu sat under skærpet tilsyn.

I sin gennemgang af sagen fandt kommunens interne revision, at 'den akkumulerede saldo for uforbrugte tilskudsmidler' ved udgangen af 2019 var 1,5 mio. kr. De har undersøgt perioden 2013-2019. Om hvorfor de penge ikke er betalt tilbage, konkluderer Intern Revision:

- Som hovedregel skal uforbrugte tilskudsmidler tilbagebetales til kommunen til fornyet prioritering, og i de konkrete eksempler ses der ikke at være en plausibel forklaring på, hvorfor det ikke er sket, skriver de.

Knud Foldschack mener, der er en naturlig forklaring på, hvorfor man har haft akkumulerede tilskudsmidler: At man er i gang med at lægge Fonden De Åbne Rum sammen med to andre fonde.

- Vi har søgt om at lægge de tre fonde sammen. Det er noget, der tager lang tid og kræver en masse i forhold til Erhvervsstyrelsen og Civilstyrelsen og så videre. Derfor har der været overlap i kommunens budgetår. Så i og med, at den endelige godkendelse ikke er kommet, så har vi været nødt til at sige, at så går bevillingen tilbage, siger han.

Annonce
nærdemokrati

Stine cyklede byen tynd for at samle sine underskrifter: 'Det er alt for svært at få opstillet borgerlister til kommunalvalget'

Annonce

Coronavirus - Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Parkering

Hemmelig parkeringskælder: 155 tomme parkeringspladser bag lås og slå

Byudvikling

Vil de nye parkeringsregler i Nordvest løse problemerne?

Samfund

Stjerneadvokat hyrede sig selv for skattekroner - men borgmester kan ikke svare på, om hun synes, det er okay

Kultur

Børge har været død i 83 år: Nu sender han stort millionbeløb til barndomsklub

Det sker

Du kan nå det endnu: Arrangement på Charlottenlund Travbane

Samfund

Hærværk: Hvorfor?

Butiksnyt

Betina åbner ny kaffebar i Nordvest: Vil gøre op med dyr kaffe

112

Hold skarpt øje med "mistænkelig" varevogn

Skattekroner

Stjerneadvokat afsløret i dobbeltrolle: 'Jeg kan ikke sige, at det er bevidst snyd. Men det er en mistanke, man kan få'

Samfund

Karin er frivillig på afdeling, hvor patienter er uhelbredeligt syge: Det er bevægende

Byudvikling

Hvornår kommer der et nyt S-skilt på Nørrebro Station?

Politik

Vikingehær, hamp og kærlighed: Se hvem du kan stemme på til valget

Annonce