Annonce
Nordvest

Flyrejser: Husk at printe rejsedokumenter under pandemien

Nice er blandt de populære rejsemål blandt danske flyrejsende, og nu kommer der igen gang i rejserne. Men vær forberedt på, at det kommer til at tage længere tid end normalt i lufthavnene på vej ud og hjem, og at mundbind stadig skal benyttes i både lufthavne og om bord på flyene. Foto: Trolvag/Wikimedia Commons

Tålmodighed og forberedelse. Det er to nøgleord, hvis man skal ud at flyve hen over sommeren.

Godt nok er der ikke nær så mange flyrejsende som før coronaen, men det betyder ikke nødvendigvis, at det bare tager et kvarter at komme fra check-in til gaten. Susanne Rose Plum, passagerchef i Københavns Lufthavn, forklarer, at passagererne skal møde velforberedt op i lufthavnen. Det vil sige, at man skal have undersøgt, hvilke krav (i relation til corona) der er på rejsemålet og hos flyselskabet. Det er også vigtigt at få printet alle relevante dokumenter, selv om man har et coronapas på telefonen,  lyder hendes råd.

Hverken lande eller flyselskaber arbejder efter de samme regler. Dog kan man gå ud fra, at man i alle lufthavne skal bære mundbind, og det samme gælder i næsten alle fly.

Annonce

Passagerchefen fortæller i en pressemeddelelse, at man skal forvente, at det tager længere tid at tjekke ind end normalt. Det på trods af, at personale tjekker dokumenter, mens passagererne alligevel står og venter i kø.

SAS har dog som indtil videre eneste selskab et tilbud om, at man på flere afgange kan registrere alle sine rejsedokumenter og coronapas hjemmefra på et digitalt travel ready center og således tjekke ind, før man tager til lufthavnen.

Det er en god idé at tjekke reglerne hos det flyselskab, man skal rejse med. Hold også øje med aktuelle rejseregler på blandt andet www.covidtravelrules.dk og coronasmitte.dk. /thor

Annonce
Nordvest

Lørdagens coronatal: 749 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordvest

Børn bygger egen skaterrampe ved Smedetoften

KULTUR

Populær tradition for børn vender tilbage: I år er alt næsten som det plejer

Natur

Københavnerne vil hjælpe naturen i stort projekt – og du kan være med

Butiksnyt

Raske Penge sælger Raske Planter: Hamp til hele landet fra et lager i Nordvest

Samfund

Efter stort fald under corona: Nu er indbrudstyvene tilbage

Miljø

Gode trafikale forhold på Tagensvej har lange udsigter: Det ene projekt overtager det andet

Byudvikling

Central vej lukker i årevis: - Vi gør, hvad vi kan for at hjælpe folk

Annonce