Annonce
Ventetid

Efter lange køer: Flere teststeder bliver ændret fra i dag

Der har været lange køer til kviktest i København. Men nu bliver der skruet op for testkapaciteten. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Der bliver nu skruet markant op for testkapaciteten på kviktest for corona. Her kan du se, hvordan ændringerne rammer.

Har du skullet kviktestes inden for de seneste uger, har du nok oplevet, hvor lange køerne kan være. Og nu er presset på testkapaciteten taget så meget til, at en af de største private aktører for vaccinationer og kviktest ændrer i sine teststeder.

Ændringerne betyder blandt andet, at Copenhagen Medicals telt på Ofelia Plads allerede fra i dag mandag kun foretager kviktest. Tidligere har teltet også fungeret som vaccinationstelt.

Den samme ændring sker i testcentret i Forum, der fremover også kun vil være kviktestcenter.

Annonce

Ved at fjerne vaccinationer fra de to lokationer håber Copenhagen Medicals, at man kan nedbringe noget af ventetiden på kviktest.

- Der er et enormt pres på vores kviktestkapacitet, og den ser kun ud til at stige med den stigende smitte, og julen der nærmer sig. Samtidig kunne vi se, at vi havde en stor kapacitet i vores vaccineafdeling, mens der manglede i kviktestene. Derfor har vi lyttet til borgernes behov og ændrer nu på vores testcentre, siger pressechef i Copenhagen Medical, Trine Baadsgaard, der fortæller, at man fremover kun vil kunne blive vaccineret i deres telt i Fælledparken.

Kviktest i Forum, Ofelia Plads og Nørreport

Ændringerne kommer kun til at få betydning for de borgere, der allerede har bestilt tid til vaccination på Ofelia Plads eller i Forum. De skal nu i stedet til Fælledparken. Er man berørt af ændringerne, får man direkte besked.

Ifølge Trine Baadsgaard skruer Copenhagen Medicals over den næste uge markant op for sin testkapacitet.

- Vi har jo skrevet under på, at vi fra på fredag skal kunne levere 111.000 kviktest om dagen. I dag er tallet 74.000. Men det er ikke sådan, at vi bare går og venter på, det bliver fredag. Vi skruer op, så hurtigt vi kan, siger hun og fortæller, at de de seneste dage har foretaget 80-90.000 kviktest.

- Vi suser af sted og er i gang med at uddanne 1000 personer. Men med den hurtigt stigende smitte er det svært at følge med.

Sådan ændrer Copenhagen Medicals i deres kapacitet

Fælledparken:

  • Teltet i Fælledparken bliver fremover det eneste sted, Copenhagen Medicals foretaget vaccinationer.

Ofelia Plads:

  • Fremover kan man ikke bestille tid til vaccine på Ofelia Plads. Her vil der fremover kun blive foretaget kviktest. Borgere, der allerede har bestilt vaccinetid, beholder deres tid, men vaccinationen bliver foretaget i Fælledparken. Er du berørt, får du direkte besked over SMS.

Forum:

  • Fra 21. december bliver der kun foretaget kviktest i Forum. Har du booket en tid til vaccination i Forum efter 20. december, bliver du i stedet henvist til Fælledparken. Er du berørt af ændringerne, får du også her direkte besked.

Nørreport:

  • Fra den 22. december kan man ikke længere bliver vaccineret på Nørreport. Har man tid efter den dato, bliver vaccinationerne flyttet til Fælledparken. Er du berørt, får du direkte besked.

Kilde: Copenhagen Medicals

Annonce
efterlysning

Efterlyst kvinde fundet - politiet afblæser efterlysning

Nordvest For abonnenter

København NV: Vibevej 28 solgt for 2.215.000 kroner

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Butiksnyt

Autentisk kogekunst rammer Borups Allé: Nu skal dine smagsløg på en rejse

Portræt

Pelle blev afhængig af heroin som 25-årig og bor nu i en lillebitte lejlighed i Nordvest: Drømmer om at køre sydpå

Byggeri

Stort byggeprojekt nedlægger 62 parkeringspladser: - Det bliver et trafikalt kaos

Tip til virksomheder, der er lamslået over reformaftale: Ansæt en rumæner med et godt netværk

Efterlysning

Tamara på 3 år har mistet sin sjæleven: Har du set King?

Nordvest For abonnenter

København NV: Nattergalevej 74 solgt for 646.000 kroner

23-årige Lotte skal forsvare, at hun bliver boende i provinsen: - Folk har nærmest ondt af mig, fordi jeg ikke bor i byen

Annonce