Annonce
Byudvikling

Det er nu eller aldrig: Halvdelen af Bispeengbuen skal rives ned

Rasmus Helveg Petersen og Ruben Kidde studerer en miniaturemodel af nedrivningsprojektet sammen med projektleder i borgerinitiativet 'Åbn Åen', Anders Jørn Jensen (t.v.). Foto: Mathilde Schäffer Meile
Spørger man Radikale Venstres Rasmus Helveg Petersen og Ruben Kidde, så står Bispeengbuens fremtid ved en skillevej: Enten får man sat gang i en forundersøgelse, der bekræfter at halvdelen af Bispeengbuen bør rives ned, eller også må den bestå med deraf følgende renoveringsudgifter i 100 millioner kronerklassen.

Det er nu eller aldrig. Hvis ikke Bispeengbuen skal bestå til tid og evighed, så skal der tages afgørende skridt mod en delvis nedrivning nu.

Det er budskabet fra Radikale Venstres Rasmus Helveg Petersen og Ruben Kidde.

- Det er faktisk billigere at rive halvdelen af Bispeengbuen ned, end det er at lade den stå og dermed forpligte sig til enorme renoveringsudgifter, konstaterer Ruben Kidde, der er gruppeformand og medlem af af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg. Han fortsætter:

Annonce

- Problemet er bare, at staten går med livrem og seler. Selvom konsulentvirksomheden Rambøll allerede har vist, at trafikken kan flyde fint igennem strækningen på kun én af de to vejbroer, så har regeringen og Vejdirektoratet følt behov for selv at analysere den trafikale del mere grundigt, inden man kan vende tommelfingeren op eller ned til Københavns og Frederiksberg Kommunes ønske.

Af samme grund blev der afsat 10 millioner kroner i infrastrukturaftalen til en statslig forundersøgelse. Denne måned mødes størstedelen af Folketingets partier for at aftale, hvilke ting den 10 millioner kroner dyre forundersøgelse konkret skal handle om.

- Et simpelt projekt

Ifølge Rasmus Helveg Petersen, der er klima- og transportordfører for Radikale Venstre, er der ingen tid at spilde:

- Det er vigtigt, at analysen er færdig inden de kommunale budgetforhandlinger næste år. Den skal gerne udstikke en helt konkret køreplan for, hvordan Bispeengbuen kan rives ned i 2023, så der i 2024 kan være en færdig løsning for hele området med grønne arealer og en åbning af Ladegårdsåen, siger han.

Dette er er vores sidste chance for at lave et unikt projekt med en å i vores hovedstad.

Ruben Kidde (R)

Og det er ikke så kompliceret endda, hævder Helveg:

- Det er et simpelt projekt, som vi mener skal sættes i gang hurtigt. Vi har en halv motortrafikvej 10 meter fra borgernes vinduer, som der faktisk ikke er brug for. Det har Rambøll dokumenteret. Derfor skal vi rive den ene halvdel ned så hurtigt som muligt, og de 10 millioner kroner vi har afsat til en ekstra analyse, må ikke gå til spilde, siger Rasmus Helveg Petersen og tilføjer:

- Hvis analysen, ligesom Rambøll, bekræfter, at projektet kan lade sig gøre, så bør partierne på Christiansborg straks træffe en principbeslutning om at deltage aktivt i kommunernes arbejde med at gennemføre den halve løsning. Det indbefatter blandt andet, at de penge, som p.t. er reserveret til renovering af Bispeengbuen, i stedet bruges allerede i 2023 på at rive Buen ned.

Annonce

Spaden skal i jorden

Ruben Kidde kræver handling nu:

- Jeg tror borgerne er dødtrætte af al den snak om Buen. De ønsker konkret handling. Dette er er vores sidste chance for at lave et unikt projekt med en å i vores hovedstad. Det er derfor vi radikale både nationalt og lokalt siger, at vi skal have spaden i jorden inden for to år, og at hele området skal være omdannet senest i 2024.

Motortrafikbroen, Bispeengbuen, blev indviet i 1972. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kidde fremhæver en række grønne sidegevinster ved at rive halvdelen af Bispeengbuen ned:

- Når vi skaber et grønt område med en åben å, skaber vi ikke kun et dejligt miljø for borgerne. Vi skaber også en mulighed for at aflede de stigende mængder regnvand, som rammer Frederiksberg og København. Ved at tilbageholde fremtidens skybrudsvand i en å-park på overfladen kan vi formentlig spare mange millioner kroner, som ellers skal bruges på at anlægge skybrudstunneler af beton til Sankt Jørgens Sø.

Den radikale plan

  • 2022 (sommer): Statens forundersøgelse ligger klar inden efteråret. Hvis analysen bekræfter, at Bispengbuen kan rives ned og den halve løsning er mulig, så træffer partierne på Christiansborg en principbeslutning om, at de vil understøtte kommunernes arbejde.
  • 2022 (efterår): Københavns og Frederiksberg Kommuner vedtager i forbindelse med budgetdrøftelserne, at den halve løsning skal gennemføres.
  • 2023: Nedrivningen af Bispeengbuen går i gang.
  • 2024: Omdannelsen af Bispeengbuen færdiggøres. Ladegårdsåen genetableres, og ideelt set bliver det nye område ved Bispeengbuen en del af en ny grøn superkile med biodiversitet og cykelsti, som går hele vejen fra Damhussøen via Grøndalsparken til Bispeengbuen og slutter ved Å-gadeparken.
  • Efter nedrivning af den første halvdel, skal der findes en permanent og tidssvarende løsning med den anden halvdel af buen, inden denne skal renoveres for over 100 millioner kroner i 2030.
Annonce
nærdemokrati

Stine cyklede byen tynd for at samle sine underskrifter: 'Det er alt for svært at få opstillet borgerlister til kommunalvalget'

Annonce

Coronavirus - Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Parkering

Hemmelig parkeringskælder: 155 tomme parkeringspladser bag lås og slå

Byudvikling

Vil de nye parkeringsregler i Nordvest løse problemerne?

Samfund

Stjerneadvokat hyrede sig selv for skattekroner - men borgmester kan ikke svare på, om hun synes, det er okay

Kultur

Børge har været død i 83 år: Nu sender han stort millionbeløb til barndomsklub

Det sker

Du kan nå det endnu: Arrangement på Charlottenlund Travbane

Samfund

Hærværk: Hvorfor?

Butiksnyt

Betina åbner ny kaffebar i Nordvest: Vil gøre op med dyr kaffe

112

Hold skarpt øje med "mistænkelig" varevogn

Skattekroner

Stjerneadvokat afsløret i dobbeltrolle: 'Jeg kan ikke sige, at det er bevidst snyd. Men det er en mistanke, man kan få'

Samfund

Karin er frivillig på afdeling, hvor patienter er uhelbredeligt syge: Det er bevægende

Byudvikling

Hvornår kommer der et nyt S-skilt på Nørrebro Station?

Politik

Vikingehær, hamp og kærlighed: Se hvem du kan stemme på til valget

Annonce