Annonce
Indland

Danske rejsende flyver hjem fra ferie selv om de er smittede

Næsten hver femte smittede i Danmark tror, at de er blevet smittet, mens de var i udlandet. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Bliver man smittet med covid-19 på ferie i udlandet, skal man isolere sig. Det glemmer nogle, lyder det.

Flere borgere fra Danmark, der er rejst på ferie og viser sig at være smittede, vælger at rejse hjem til Danmark, selv om de skal isolere sig og følge de lokale myndigheders anbefalinger på feriedestinationen.

Det oplyser Erik Brøgger, der er direktør for organisation og borgerservice i Udenrigsministeriet.

Der er tale om "en lang række" borgere, der henvender sig, lyder det.

Annonce

- Vi har fået en lang række henvendelser fra danskere, der er smittede derude, og det er så nogle af dem, der har fortalt os, at nu har de altså tænkt sig at rejse hjem alligevel, siger han.

- Af gode grunde er det langt fra alle, der fortæller os det, hvis de er rejst hjem smittede. Vi ved bare, at der er nogen, der har henvendt sig til os, og fortalt at de er blevet smittet på ferien, og hvordan de skal forholde sig.

Her er rådet fra Borgerservice, at man skal gøre, som de lokale myndigheder siger. Det vil i de fleste tilfælde betyde, at man som smitsom skal gå i isolation, indtil man er symptomfri, typisk også et par dage efter, ligesom det er tilfældet i Danmark.

- Så er der nogen, der har sagt, at det kan jeg ikke vente på, eller det gider jeg ikke, eller det er dyrt, og nogle er bare overraskede: "Det var ikke meningen. Jeg skulle på ferie og have det godt", siger Erik Brøgger.

TV2-artikel

Erik Brøgger fortæller, at risikoen ved at droppe at følge retningslinjerne er, at alle passagererne på det fly, man har siddet i, også bliver sendt i isolation, når smitteopsporingen går i gang.

Han opfordrer til, at man inden afrejse tænker over, hvad man vil gøre, hvis man bliver smittet.

- Tænk over, hvordan du vil reagere, så du ikke bliver overrasket, hvis det skulle ske, siger han.

Jyllands-Posten skrev torsdag, at testcentrene i de to største danske lufthavne, Billund og København, er blandt de testcentre, der relativt finder flest smittede med covid-19. Det hører dog med til historien, at ikkerejsende også kan bestille tid til test i lufthavnene.

Tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed viser, at næsten hver femte smittede i Danmark tror, at de er blevet smittet, mens de var i udlandet. Størstedelen formoder, at det er sket, mens de var i Spanien.

Enhedslistens coronaordfører Peder Hvelplund siger, at "det er uheldigt", at borgere vender hjem med smitte, men det er svært at gøre noget ved, siger han.

SF's sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen kan heller ikke komme i tanker om, hvad Danmark skal stille op.

- Jeg ved ikke, hvordan vi kan gøre noget ved det. Men det er en bekymrende tendens, og man udsætter rigtig mange mennesker for fare, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Sport

Chris Anker Sørensen er omkommet efter trafikulykke i Belgien

Nordvest

Torsdagens coronatal: Antal corona-indlagte falder til det laveste siden først i august - yderligere fire er døde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Byudvikling

Borgmester om jernbane: Den er en massiv barriere

Trafik

Nødvendigt asfaltarbejde på Bispeengbuen: Det betyder det for dig

Danmark fortæller

Hele familien gik ned med corona - femårige Nellie blev ramt af sjælden efterve

Samfund

Fond havde 1,35 mio. kr. i ubrugte tilskudsmidler: Pengene er betalt tilbage

Nordvest

Løvkvist til DF-årsmøde: Den weekend, Pia Kjærsgaard mistede sit parti

Byudvikling

Se, hvilke veje der snart ensrettes i Nordvest

Samfund

Skilt skrevet på dansk skaber forvirring blandt romaer på Lyngsies Plads

Nordvest

14.028 klip i kørekortet på et halvt år: Alt for mange er optaget af mobiltelefonen i trafikken

byliv

Ny hæder til København: Kåret som verdens sikreste by

Trafik

Utryg nabo til Nordvest-kryds: Biler kører ofte over for rødt i høj fart

Samfund

Gouzel er kommet meget i Frivillighuset: Hun blev som et familiemedlem

Byudvikling

Det er nu eller aldrig: Halvdelen af Bispeengbuen skal rives ned

Annonce