Annonce
Indland

Fynsk virksomhed skal coronateste i omstridt migrantlejr - betaler selv hele gildet

Direktør og stifter af PentaBase Ulf Bech Christensen. Foto: Christian Nordholt
Det er den danske virksomhed PentaBase, som har fået til opgave at teste migranter i en nyopført migrantlejr.

Den danske biotekvirksomhed PentaBase skal stå for at coronateste migranter i en nyopført migrantlejr på den græske ø Samos.

Den nye EU-finansierede lejr på Samos hedder Zervou, og er omringet af to ruller pigtråd. Portene til lejren er lukket for uvedkommende, og der skal fingeraftryk og særlige elektroniske kort til for at passere.

Ulf Bech Christensen, molekylær- og cellebiolog og direktør i PentaBase, ved, at diskussionen om migration er et hedt emne, men han er glad for opgaven.

Annonce

- Vi rigtig stolte over, at vi kan hjælpe personer, der har det svært under coronapandemien. Vi ved, at migranter er særlig sårbare personer.

- Noget af det, der gør det svært at være migrant, er, at der hele tiden bliver stillet spørgsmål ved, om man bringer smitte med ind i Europa.

- Vi er godt klar over, at diskussionen om migration er en varm politisk kartoffel, som man kan have mange meninger om. Ingen ønsker, at der skal være smitteudbrud, lige meget hvilken lejr, der er tale om.

PentaBase kan tilbyde PCR-test baseret på spyt. Det vil sige, at vatpinde i kropsåbninger ikke er nødvendige.

- Vi kan tilbyde en ekstra sensitiv og hurtig PCR-test, lyder det fra Ulf Bech Christensen.

- Ved at fange de smittede, der kommer fra eksempelvis Afrika, kan vi finde ud af, hvilke varianter af corona, de bærer rundt på, så det kan håndteres i EU.

Aminat Makhauri er projektmanager hos PentaBase og befinder sig i øjeblikket på Samos. Hun fortæller, at arbejdet med at teste folk for alvor starter torsdag.

- Vores overordnede opgave er at stille et laboratoriesetup til rådighed. Vi har sendt en fra vores serviceteam, som har 15 års erfaring med laboratoriearbejde, til lejren. Hun skal oplære sundhedspersonalet i, hvordan man bruger vores udstyr.

- Torsdag starter vi med at teste. Vi har fået lov til at arbejde og forberede os, og de ansvarlige for lejren har været gode til at hjælpe, og er allerede interesseret i, om vi kan hjælpe på andre øer.

Aftalen er kommet i stand efter en dialog med en græsk partner, og Ulf Bech Christensen understreger, at det er en frivillig indsats, og at PentaBase betaler for det hele.

/ritzau/

Zervou-lejren på Samos  

Den danske virksomhed PantaBase skal coronateste migranter i den nyopførte Zervou-lejr. Lejren er af aktivister blevet beskrevet som et fængsel.

Her kan du blive lidt klogere på den nyopførte lejr:

* Migrantlejren Zervou er en EU-finansieret lejr beliggende på den græske ø Samos.

* Den nyopførte lejr er det første af fem nye lejre, som skal bygges på Leros, Lesbos, Kos og Chios.

* Tirsdag flyttede de første 400 flygtninge ind i lejren. Lejren kan rumme 3000 mennesker.

* Asylansøgere, der får deres ansøgninger afvist, skal bo i lejren, indtil de kan sendes hjem.

* De EU-finansierede lejre har været omdiskuteret, fordi der ifølge kritikere er tale om fængselslignende forhold, hvor beboerne er omgivet af pigtråd og overvågning.

* EU har forpligtet sig til at bruge over to milliarder kroner på opførelsen af lejrene.


Kilder: Ritzau, AFP

Annonce
nærdemokrati

Stine cyklede byen tynd for at samle sine underskrifter: 'Det er alt for svært at få opstillet borgerlister til kommunalvalget'

Indland

Mere end 10.000 har anmeldt covid-19 som en arbejdsskade

Annonce

Coronavirus - Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Bredt flertal indgår landbrugsaftale med bindende klimamål

Annonce