Annonce
Sport

Dalsgaard om tilsvininger i Aalborg: Det var lidt voldsomt

Den tidligere AaB-spiller Henrik Dalsgaard fik en hård medfart på sin gamle hjemmebane, da han var på besøg med FC Midtjylland. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Henrik Dalsgaard fik en hård velkomst i Aalborg, da han lørdag spillede mod sin tidligere klub.

Da Henrik Dalsgaard i 2016 forlod AaB efter flere succesrige sæsoner og startede sit udlandseventyr, havde han uden tvivl forestillet sig en anden tilbagekomst til Aalborg Stadion, end han fik lørdag.

Den nye FC Midtjylland-spiller blev nemlig mødt med aggressive tilråb og sange fra hjemmeholdets fans i superligakampen mod AaB.

"Henrik Dalsgaard skal dø", blev der eksempelvis sunget i Aalborg.

Annonce

- Jeg havde nok ikke forventet, at de synes, jeg skal dø. Det var lidt voldsomt. Jeg havde måske håbet, at nogen af dem tog lidt bedre imod mig.

- Det er fodbold, og vi er jo rivaler. Så skidt med det. Jeg forstår det godt, men jeg har aldrig sagt noget ondt om AaB. Så havde det været en anden historie, siger Henrik Dalsgaard.

Den tidligere Brentford-back ærgrer sig over velkomsten. Han har nemlig selv gode minder fra den nordjyske klub, hvor det blev til mere end 160 superligakampe samt et dansk mesterskab og en pokaltitel.

- Jeg synes selv, at jeg har et godt forhold til Aalborg. Det kan man så diskutere efter den her kamp.

- AaB har stadig en stor plads i mit hjerte, og det vil de altid have på grund af min tid der. Men jeg er da glad for at tage derfra med en sejr nu. Måske skal jeg ikke lige dukke op i Jomfru Ane Gade i aften, siger han.

Flere holdkammerater har tilkendegivet deres støtte til Henrik Dalsgaard efter opgøret i Aalborg.

- Jeg er chokeret over den behandling og modtagelse han fik af nogle fans som jo egentlig burde stå ham nært - sløjt AaB, skriver målmand Jonas Lössl på Twitter.

Han bakkes op af FCM-anfører Erik Sviatchenko.

- Hvor er den respekt og gode tone? De ord er alt for meget og totalt håbløst. Han er far, et menneske. Pinlig opførsel, skriver Sviatchenko på Twitter.

Den 31-årige kunne meget vel have stået i AaB-trøjen lørdag. Der var nemlig dialog mellem spilleren og den tidligere klub, da aftalen med Brentford stod til at udløbe. Men det kastede ingenting af sig.

- Vi tog fat i AaB ret tidligt og hørte, om det havde interesse. Så meldte de tilbage, at det ikke rigtig havde. Det var lidt afventende. Men det er også ligegyldigt, for FC Midtjylland havde en fed plan for mig og bygger på år for år, siger Henrik Dalsgaard.

FC Midtjylland vandt kampen med 1-0.

/ritzau/

Annonce
Sport

Chris Anker Sørensen er omkommet efter trafikulykke i Belgien

Nordvest

Torsdagens coronatal: Antal corona-indlagte falder til det laveste siden først i august - yderligere fire er døde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Byudvikling

Borgmester om jernbane: Den er en massiv barriere

Trafik

Nødvendigt asfaltarbejde på Bispeengbuen: Det betyder det for dig

Danmark fortæller

Hele familien gik ned med corona - femårige Nellie blev ramt af sjælden efterve

Samfund

Fond havde 1,35 mio. kr. i ubrugte tilskudsmidler: Pengene er betalt tilbage

Nordvest

Løvkvist til DF-årsmøde: Den weekend, Pia Kjærsgaard mistede sit parti

Byudvikling

Se, hvilke veje der snart ensrettes i Nordvest

Samfund

Skilt skrevet på dansk skaber forvirring blandt romaer på Lyngsies Plads

Nordvest

14.028 klip i kørekortet på et halvt år: Alt for mange er optaget af mobiltelefonen i trafikken

byliv

Ny hæder til København: Kåret som verdens sikreste by

Trafik

Utryg nabo til Nordvest-kryds: Biler kører ofte over for rødt i høj fart

Samfund

Gouzel er kommet meget i Frivillighuset: Hun blev som et familiemedlem

Byudvikling

Det er nu eller aldrig: Halvdelen af Bispeengbuen skal rives ned

Annonce