Annonce
Kv21

Cille blev kaldt "fyld op-kandidat": Jeg skal knokle dobbelt så hårdt

Foto: Simon Schmidt
Cille Hald Egholm bor til daglig i Nordvest. Hun har nu været igennem flere måneder hård valgkamp til kommunalvalget, hvor hun har stillet op for Venstre. Hun oplever, at unge politikere skal arbejde ekstra hårdt for at blive taget seriøst.

Da Cille Hald Egholm går i seng onsdag aften, dagen efter kommunalvalget, er hun ked af det. Mange måneders hårdt arbejde for at komme ind i borgerrepræsentationen ser ikke ud til at lykkes for den 22-årige Venstre-politiker.

Da hun ligger sig under dynen står Venstre til at få fire mandater i Københavns borgerrepræsentation. Det er lige akkurat ikke nok, hvis hun skal ind og sidde på Københavns Rådhus.

- Jeg tænker, at løbet er kørt, siger Cille Hald Egholm.

Annonce

Næste dag vågner hun op til 20 ubesvaret opkald.

Det viser sig efter en fintælling af stemmerne, at Venstre får fem mandater. Og med 980 personlige stemmer er Cille Hald Eghom nyt medlem af borgerrepræsentationen.

- Det hele blev lidt for nervepirrende, siger Cille Hald Egholm, og fortsætter:

- Jeg blev simpelthen så glad. Jeg ville gerne fejre det med øl, men var for træt efter en lang og hård valgkamp, så jeg fik sovet ud i stedet.

"Fyld op-kandidaten"

Under valgkampen bliver Cille Hald Egholm i bedste sendetid af en vært på TV2News omtalt som en "fyld op-kandidat" for Venstre. Det vil sige en kandidat, der kun står på listen for at fylde den ud, og en kandidat man ikke spår de store chancer for at blive valgt ind.

Det kommenterer Cille Hald Egholm på Twitter:

- Jeg er ikke en “fyld op” kandidat. Medlemmerne af Venstre stemte mig ind som nr. 4 på listen. Jeg arbejder røven ud bukserne alle mine vågne timer i den her valgkamp. Jeg er træt af, at unge kandidater tales ned til.

Efterfølgende har Cille Hald Egholm brugt betegnelsen "fyld-op kandidat" om sig selv med en ironisk distance.

Det siger noget om, at unge politikere skal knokle ekstra hårdt for at vise sit værd. Og så er der en masse gamle nisser, der mener at vi ikke er vigtige, men bare fyld

Cille Hald Egholm

Blandt andet skriver hun på Twitter 14 november:

-Kom og hils på din såkaldte “fyld op” kandidat. Jeg står ved Storkespringvandet :)

Cille Hald Egholm mener, at det er uretfærdigt at unge politikere ikke bliver taget seriøst på grund af deres alder.

- Når en journalist i bedste sendetid kalder mig for en "fyld op-kandidat", synes jeg det er komisk. Det siger noget om, at unge politikere skal knokle ekstra hårdt for at vise sit værd. Og så er der en masse gamle nisser, der mener at vi ikke er vigtige, men bare fyld, siger Cille Hald Egholm, og fortsætter:

- Det er slet ikke sådan, det hænger sammen. Det er frustrerende, at det er dobbelt så hårdt for unge at blive accepteret. Men nu svarer jeg tv-værten igen på den bedste måde - nemlig ved at blive valgt ind. Og så skal jeg bare ind og fylde inde på rådhuset.

Vil kæmpe for Nordvest

Cille Hald Egholm bor til daglig i Nordvest. Nu vil hun ind på Københavns Rådhus og kæmpe for sin bydel.

- Jeg elsker Nordvest, og jeg vil gøre mit bedste for at få Nordvest på dagsordenen. Jeg vil prioritere at arbejde sammen med lokaludvalget.

Cille Hald Egholm skal sidde i Socialudvalget i borgerrepræsentationen.

Annonce
Kaos

Bilister i Nordvest må lede i timevis: Hvorfor er der ikke parkeringspladser til alle med en p-licens?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Byudvikling

Karl insisterer: Jeg kalder den Palæstinas Plads

Corona

Testcenter vender tilbage til Nordvest

Det sker

Den frække julegave: sex-legetøj, gløgg og gode tilbud

Koldblodige drab

Nye bevægelser i den kriminelle underverden: Derfor er politiet ekstra bekymret over bandeskyderier

Forsvarsministeriet har overforbrug i milliardklassen

Skyderier

Bande-skyderier får nu konsekvenser: Det er fuldstændig uacceptabelt, siger politiet

Byudvikling

Navngivning af ny plads: Det skal den hedde

Fællesskab

Skak har vokseværk i Nordvest: - Du spiller ligesom Magnus Carlsen

Vaccine tilpasset Omikron kan være klar til marts

Byudvikling

Studielandsby på vej: Umuligt at købe jord medmindre man har en guldske i røven

2. advent

NordvestLIVs adventsgave: Vind den en smukkeste lampe fra Design By Us

corona-belønning For abonnenter

Se, hvem der får 5.600 kroner i bonus: Kommunen belønner udvalgte medarbejdere for deres corona-indsats

Annonce