Annonce
Nordvest

Bred budgetaftale i København: Sådan fordeler politikerne millionerne

Københavns Rådhus set fra Vester Voldgade. Foto: Christian M. Olsen
Der er penge på vej til børnene og socialområdet, klimaindsats og flere idrætsfaciliteter. Alle partier på rådhuset - med undtagelse af Konservative - har indgået aftale om kommunens budget for 2022.

Kernevelfærd til byens børn, sårbare og ældre, klimaindsatser og flere idrætsfaciliteter er blandt hjørnestene i den aftale om kommunens budget, der blev underskrevet torsdag eftermiddag.

Alle partier på rådhuset med undtagelse af Konservative er med i aftalen.

Med budgetaftalen bliver der afsat et trecifret millionbeløb til at forsætte udviklingen af den københavnske folkeskole, flere uddannede pædagoger og en styrket ledelse i byens vuggestuer og børnehaver.

Annonce

Socialområdet får også en saltvandsindsprøjtning med penge til blandt andet byens herberger, botilbud og opsøgende gadearbejde.

Overborgmester Lars Weiss kalder budgetaftalen 'en investering i vores fælles fremtid':

- Vi prioriterer folkeskolen, flere varme hænder, hjælp til byens mest sårbare borgere og flere sikre skoleveje, så forældre trygt kan sende deres børn af sted i morgentrafikken. Samtidig får vi sat mere skub i den grønne omstilling af biltrafikken med flere tusinde ladepladser til elbiler. Aftalen er en investering i vores fælles fremtid, siger overborgmesteren i en pressemeddelelse.

Kvart milliard til idræt

Budgetforliget, der er det sidste inden kommunalvalget til november, sikrer også penge til at øge trygheden for beboerne på byens plejehjem, så de fremover får tilknyttet et fast team af plejere, som de kender.

Samtidig sikrer aftalen 200 mio. kr. over de næste fire år til at styrke den pædagogiske indsats og ansætte mere personale på byens botilbud.

Vi prioriterer folkeskolen, flere varme hænder, hjælp til byens mest sårbare borgere og flere sikre skoleveje, så forældre trygt kan sende deres børn af sted i morgentrafikken.

Lars Weiss (S), overborgmester

Med aftalen investeres der også godt en kvart milliard kroner i idræt. Blandt andet får københavnerne glæde af tre nye kunstgræsbaner i henholdsvis Emdrup, Lersøparken og på Kløvermarken. Der er også fundet penge til etableringen af en helt ny idrætshal i Sydhavnen.

Annonce

Penge til skoleveje

Der også afsat et historisk højt beløb til at sikre byens skoleveje, ligesom forholdene for fodgængere og cyklister generelt forbedres omkring Inderhavnsbroen, Nyhavn og Toldbodgade i indre København.

Endelig gives der også penge til at udvide kommunens støjvagt og natteværter for at skabe en bedre balance mellem natteliv og naboernes nattesøvn. Samtidig gives der flere penge til renhold i Indre By og ved hotspots, hvor mange mennesker samles i sommerperioden som fx Havneparken på Islands Brygge, Nørrebroparken og Amager Strandpark.

Derudover er der afsat en pulje på 300 mio. kr. over fire år til rekruttering af velfærdsmedarbejdere som socialpædagoger, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker.

Budget 2022 - Københavns Kommune

Det vil politikerne bruge pengene på - udvalgte poster:

Børn & unge

  • Rekruttering af pædagoger - 47,3 mio. kr.
  • Styrket ledelse i skoler og dagtilbud - 11,1 mio. kr.
  • Styrket udskoling - 262,8 mio kr.
  • Lejrskoler for 6.-9. klasser - 26,4 mio kr.
  • Nye daginstitutioner på Kastelsvej 60 og Topstykket i Sydhavn, samt nord for Tingbjerg
  • Renovering af legepladser i skoler og daginstitutioner - 11,1 mio. kr.
  • Reetablering af skolefritidsordning ved Tingbjerg Skole - 54,1 mio. kr.

Fritid & Kultur

  • Idrætssociale indsatser - 43,8 mio. kr.
  • Støtte til idrætssociale indsatser i Urbanplanen - 18,9 mio. kr.
  • Forenings- og aftenskolepakke - 39,2 mio. kr.
  • Idrætshal på Teglholmen
  • Kunstgræsbaner i Lersøparken, Emdrupparken og Kløvermarken - 32 mio. kr.
  • Helårsåbent i Ørestad og Østerbro Skøjtehaller
  • Lys på skaterbanen i Fælledparken - 2,1 mio. kr.
  • Istandsættelse af Vesterbrogade 59

Trafik & Miljø

  • Trafikbegrænsninger på Indre Nørrebro
  • Nedsat hastighed i store dele af byen
  • 5.000 p-pladser omdannes til elbiler og delebiler
  • Sikre skoleveje - 56,1 mio. kr.
  • Trafiksikkerhed på Refshalevej, ved Søerne, Toldbodgade og Inderhavnsbroen
  • Cykelparkering ved stationer
  • Nye pladser på Toftegårds Plads, Sigynsgade og Krakas Plads
  • Støjvagter, øget tilsyn og renhold ifm. nattelivet - 86,3 mio. kr.

Ældre og sårbare

  • Flere plejeboligpladser - 18,1 mio. kr.
  • Ny plejeboligplan - 74,1 mio. kr.
  • Rekruttering og fastholdelse på udvalgte velfærdsområder - 75 mio. kr.
  • Plejefaglige medarbejdere - 48 mio. kr.
  • Udsatteenhed - 18 mio. kr.
  • Styrket indsats på botilbud - 200 mio. kr.
  • Nybyggeri af botilbuddet Rønnebo - 223,5 mio. kr.
  • Helhedsorienteret indsats med veteraner, misbrugere og sygedagpengemodtagere mv. - 52,8 mio. kr.

Vækst & Beskæftigelse

  • Hurtigere byggesagsbehandling - 32,9 mio. kr.
  • Megaeventpuljen - 15 mio. kr.
  • Indsats mod overledighed - 22,8 mio. kr.
  • Hjælp til udsatte kontakthjælpsmodtagere - 73,3 mio kr.
  • Skærpede krav om social ansvarlighed
  • Fortsat fokus på sexisme
Annonce
Sport

Chris Anker Sørensen er omkommet efter trafikulykke i Belgien

Nordvest

Torsdagens coronatal: Antal corona-indlagte falder til det laveste siden først i august - yderligere fire er døde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Byudvikling

Borgmester om jernbane: Den er en massiv barriere

Trafik

Nødvendigt asfaltarbejde på Bispeengbuen: Det betyder det for dig

Danmark fortæller

Hele familien gik ned med corona - femårige Nellie blev ramt af sjælden efterve

Samfund

Fond havde 1,35 mio. kr. i ubrugte tilskudsmidler: Pengene er betalt tilbage

Nordvest

Løvkvist til DF-årsmøde: Den weekend, Pia Kjærsgaard mistede sit parti

Byudvikling

Se, hvilke veje der snart ensrettes i Nordvest

Samfund

Skilt skrevet på dansk skaber forvirring blandt romaer på Lyngsies Plads

Nordvest

14.028 klip i kørekortet på et halvt år: Alt for mange er optaget af mobiltelefonen i trafikken

byliv

Ny hæder til København: Kåret som verdens sikreste by

Trafik

Utryg nabo til Nordvest-kryds: Biler kører ofte over for rødt i høj fart

Samfund

Gouzel er kommet meget i Frivillighuset: Hun blev som et familiemedlem

Byudvikling

Det er nu eller aldrig: Halvdelen af Bispeengbuen skal rives ned

Annonce