Annonce
Trafik

Ahmet leder efter p-plads i op til 30 minutter: Det er dybt frustrerende

Ahmet Üzümcü bor i Nordvest. Efter grænsen for gratis parkering er rykket til den anden side af Tomsgårdsvej, er det tydeligt for ham, at der er for mange biler og for få p-pladser. Foto: Simon Schmidt
Efter Tomsgårdsvej i Nordvest kan man parkere gratis. Men det er ikke altid lige nemt at finde en plads for beboerne i området. Nu er der nye tiltag på vej.

Ahmet Üzümcü bor på Skoleholdervej sammen med sin kone og datter. I det område af Nordvest er parkering gratis - det skiller ved Tomsgårdsvej.

- Når jeg skal finde parkering, tager det mellem 20 og 30 minutter. Det er dybt frustrerende. Nogle gange er jeg endt med at parkere så langt væk, at jeg dagen efter har glemt, om jeg har parkeret i øst eller vest, siger Ahmet Üzümcü.

Han fortæller, at efter grænsen for gratis parkering er rykket til den anden side af Tomsgårdsvej, er det tydeligt, at der er for mange biler og for få p-pladser. Syd for Tomsgårdsvej er parkering begrænset til tre timer.

Annonce

- Jeg kan godt forstå, at folk parkerer herude, og så går fem til ti minutter hjem, så parkeringen er gratis, men så kan os, der bor i området ikke finde en p-plads, siger Ahmet Üzümcü.

Folk, der bor her kører udenom bommen, op på fortovet, og parkerer på de tomme pladser. Flere gange har en fra området skåret bommen af. Det er selvtægt og forkert, men jeg kan godt forstå frustrationen

Ahmet Üzümcü

I området omkring Skoleholdervej viser Ahmet Üzümcü flere biler, som har holdt parkeret i området i lang tid uden at rykke sig.

- Flere biler er fyldt med fuglelort, punkterede dæk og vinduesviskerne står lodret, siger Ahmet Üzümcü.

Han har kontaktet politiet, men er nummerpladerne lovlige, så der er ikke noget, politiet kan gøre.

Bom blev skåret af

Lige ved Utterslev Skole er der en masse pladser, som er reserveret til skolepersonalet. Men de pladser står tomme efter skolen lukker.

- Folk, der bor her kører udenom bommen, op på fortovet, og parkerer på de tomme pladser. Flere gange har en fra området skåret bommen af. Det er selvtægt og forkert, men jeg kan godt forstå frustrationen, siger Ahmet Üzümcü.

Annonce

Forslag på Facebook

Ahmet Üzümcü har skrevet et opslag inde i gruppen 'Det sker i Nordvest' på Facebook. Det er ikke kun ham, der oplever problemet. Rigtig mange har kommenteret på hans opslag.

Flere er enige i, at man burde åbne for parkeringsområdet ved Utterslev Skole, så beboere i området kan finde en parkeringsplads udenfor arbejdstid.

Andre taler om, at man må få p-tilladelser til beboere og indføre tre-timers parkeringsregel.

Der er også flere, der ligesom Ahmet Üzümcü, ser biler, campingvogne og trailere, der holder i lang tid uden at blive brugt.

Nogle mener, at folk bevidst holder skævt og ujævnt for at gøre plads til deres anden bil. Derfor opfordrer de til, at man indfører p-båse.

Annonce

Nye tiltag på vej

Ahmet Üzümcü har kontaktet Teknik-og Miljøforvaltningen om problemstillingen, og selvom han endnu ikke har fået svar, så er nogle af hans bønner muligvis blevet hørt.

For i budgetforliget 9. september blev der vedtaget nye p-zoner med tidsbegrænset parkering 15 steder i København. Heriblandt i Nordvest.

- Området syd for Skoleholdervej er et af de randområder, hvor der er et højt parkeringspres. Derfor har vi fra politisk side besluttet at indføre en parkeringszone med tidsbegrænset parkering næste år, siger Teknik- og Miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen.

Analyser viste nemlig, at Ahmet Üzümcüs mavefornemmelse var rigtig, og det store pres på parkeringspladserne til dels skyldes udefrakommende parkering.

- De kommende regler kan forhåbentlig få gjort op med pendlere, som gratis parkerer bilen i København og tager den kollektive transport videre ind i byen. Forhåbentlig frigør det mere plads i Nordvest til beboerne, siger borgmesteren.

Det er nyt for Ahmet Üzümcü.

- Det løser noget af problemet, men ikke det hele. Biler holder stadig forskudt. Og problemet bliver bare skubbet ud til en ny zone, siger Ahmet Üzümcü.

Annonce
Kaos

Bilister i Nordvest må lede i timevis: Hvorfor er der ikke parkeringspladser til alle med en p-licens?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Byudvikling

Karl insisterer: Jeg kalder den Palæstinas Plads

Corona

Testcenter vender tilbage til Nordvest

Det sker

Den frække julegave: sex-legetøj, gløgg og gode tilbud

Koldblodige drab

Nye bevægelser i den kriminelle underverden: Derfor er politiet ekstra bekymret over bandeskyderier

DR-chef stopper efter sag om grænseoverskridende adfærd

Skyderier

Bande-skyderier får nu konsekvenser: Det er fuldstændig uacceptabelt, siger politiet

Byudvikling

Navngivning af ny plads: Det skal den hedde

Fællesskab

Skak har vokseværk i Nordvest: - Du spiller ligesom Magnus Carlsen

Vaccine tilpasset Omikron kan være klar til marts

Byudvikling

Studielandsby på vej: Umuligt at købe jord medmindre man har en guldske i røven

2. advent

NordvestLIVs adventsgave: Vind den en smukkeste lampe fra Design By Us

corona-belønning For abonnenter

Se, hvem der får 5.600 kroner i bonus: Kommunen belønner udvalgte medarbejdere for deres corona-indsats

Annonce